Taxi
Taxi

Skolekørsel med Taxa Syd

Der kan være forskellige årsager til, at du ønsker, at dit barn skal fragtes gratis til og fra skole. Det er dog ikke noget, alle kan få bevilliget, men på siden her kan du blive klogere på, hvilke kriterier der skal være opfyldt.

Tryg skolekørsel med Taxa Syd

Hos Taxa Syd kører vi skolekørsel, men det er ikke os, der bestemmer, om et barn er berettiget eller ej. Ønsker du at søge om skolekørsel, skal du derfor kontakte den kommune, du er tilknyttet.

Du er dog altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til skolekørsel. Så vil vi gøre vores bedste for at besvare dine spørgsmål.

Hvem er berettiget til skolekørsel?

For at dit barn er berettiget til skolekørsel, skal et eller flere af følgende kriterier være opfyldt:

Skolevejen til og fra dit barns skole er for lang:
Her defineres skolevejen som den nærmeste vej eller sti at færdes på for eleverne. Derudover er det et krav, at dit barn går i skole i den kommune, du søger skolekørsel i, samt at I bor i skolens distrikt. Men hvornår er skolevejen så for lang? Det afhænger af dit barns klassetrin:

  • Går dit barn i 0.-3. klasse, er skolevejen for lang, hvis den er over 2,5 km
  • Går dit barn i 4.-6. klasse, er skolevejen for lang, hvis den er over 6 km
  • Går dit barn i 7.-9. klasse, er skolevejen for lang, hvis den er over 7 km
  • Går dit barn i 10. klasse, er skolevejen for lang, hvis den er over 9 km

Hvis det er muligt, vil dit barn ofte få skolekørsel i form af offentlige busruter, og alternativt kan taxa tages i brug. Det er her, Taxa Syd kan komme ind i billedet, og vi har stor erfaring med at køre skolekørsel.

Andre kriterier for skolekørsel

Skolevejen til og fra dit barns skole er trafikfarlig:
Vurderer kommunen og politiet, at en del af skolevejen til og fra dit barns distriktsskole er trafikfarlig, kan dit barn være berettiget til skolekørsel.

Dit barn er syg eller invalideret:
Er dit barn syg eller invalideret, er det berettiget til skolekørsel – også selvom dit barn ikke skulle gå på distriktsskolen. Her gælder ingen afstandskrav fra hjemmet og til skolen.

FAQ om skolekørsel

Hvad er skolekørsel?

Skolekørsel er, når dit barn bliver kørt til og fra skole af enten offentlige busruter eller en taxa. Det er dog ikke alle børn, som er berettiget til at få tildelt skolekørsel. Tag fat i din kommune for at finde ud af, om dit barn er berettiget til skolekørsel.

Hvem er berettiget til skolekørsel?

Der er nogle betingelser, som skal være opfyldt, for at dit barn er berettiget til skolekørsel. Enten skal vejen til og fra skole være for lang, skolevejen skal være trafikfarlig for dit barn at færdes på, eller dit barn skal være syg eller invalideret.

Kan man få kørselsgodtgørelse til skole?

Ja, man kan godt få kørselsgodtgørelse til skole, hvis man opfylder et eller flere krav. Enten skal skolevejen være for lang, hvilket afhænger af dit barns klassetrin. Eller også skal skolevejen være trafikfarlig, eller du skal have et barn, som er invalideret eller syg.

taxa

Bestil din taxa her